Many thanks to Hanzík for the Czech translations!

tcc-case-title
slightly geeky  slightly geeky

Sag 7

Det Godes fjende

(Sorry, this page has not been translated by the translator you selected.)

Munkene fra Den Leende Abes Klan henvendte sig til Java-mesteren med en liste af klager.

“Vores største frustration er testproceduren”, insisterede den yngste munk. “Manuel test er kedeligt og automatiske tests er besværlige at skrive. Begge dele er distraktioner fra at skrive rigtig kode.”

Mesteren overvejede dette, og sagde: “Sikkert er det, at vi kunne forbigå al test, hvis blot vi vidste at vores kode var perfekt. Hvordan, så, kan vi opnå denne perfektion?”

“Gennem øvelse”, sagde en munk.

“Gennem flittigt studie”, sagde en anden.

“Gennem formildelse af de rette guder”, sagde en tredje.

En gammel hvidhåret munk som havde siddet stille i hjørnet løftede hovedet:

“Jeg ved hvorledes perfektion kan opnås”, sagde han. “Men jeg frygter at alle der hører mit svar aldrig vil være overbevist om at det er sandt medmindre jeg udtaler præcist de rette ord, med den mest behageligt intonation, på det mest gunstige tidspunkt på dagen. Jeg er nødt til at overveje hvorledes dette er gjort bedst.”

Den gamle munk forblev tavs i lang tid. Til sidst lød middagsklokken.

“Hvor lang tid vil dette tage?” spurgte en af novicerne.

“Ikke mere end hundrede år,” var den gamle munks svar.